Originalgrafik vil altid være det mest velrenomerede

27 August 2020 Anders Lundtang Hansen

editorial

Med originalgrafik kan man sådan set mene alt fra, at man for eksempel laver et logo, noget reklameværk, annoncehalløj, bannereannoncer, hvor man så laver et originaltryk, som man har rettighederne til at bruge, eller man sælger dette til andre mod løbende profit eller et stort engangsbeløb for at overdrage rettighederne.

Det behøver sådan set heller ikke at have en kommerciel hensigt, for der kan også være tale om noget kunst, som man laver for egen personlig vindings skyld, eller man agter at sælge det.

Her kan man så måske føle, at man har ramt plet, da der er stor efterspørgsel efter et givent værk, men der findes jo kun ét eksemplar af den slags, men man vil gerne udnytte værkets værdi.

Så kan man lave kopier selv af det, hvor dem, der er nærmest det originale og er lavet i de tidligste oplag, altid vil have den højeste værdi – specielt hvis man selv laver dem og ikke får andre til det.

Men ser man på kunstverden, så vil der altid være et markant fald i værdien, hvis man har lavet en kopi af et originalt grafiktryk eller bare et kunstværk i sig selv. Dette gælder også, selvom man vedkender og siger, at der er tale om en kopi.

Mange mennesker vil jo gerne have et kendt eller udsøgt værk stående derhjemme, men man ved jo godt, hvad det vil koste at få det originale. Og nogle gange kan det heller ikke lade sig gøre.

Derfor går der også stor sport i det – desværre – at lave falsknerier eller få noget til at ligne, at det er lavet i den samme periode eller af den samme kunstner.

Nogle er endda så dygtige til at lave den slags, at der ofte skal virkelig dygtige eksperter til at se, om der er tale om noget falsk eller ej – og selv her kan man komme i tvivl!

More articles