Hvad koster en boligadvokat?

06 February 2018 Camilla Skøtt

editorial

Der findes ikke en særlig prisliste, som boligadvokater over hele landet følger. Priserne for rådgivning svinger fra advokat til advokat og kommer blandt andet an rådgivningspakken og ikke mindst hvilken landsdel, du bor i. På trods af det er det alligevel muligt at give et overordnet indblik i den gennemsnitlige boligadvokatpris – groft sagt findes der nemlig to rådgivningspakker: den lille og den store.

Skødeskrivning – den lille pakke

Hvis du ikke har brug for rådgivning og vejledning i forbindelse med din bolighandel, så har du kun brug for boligadvokaten i forbindelse med skødet. Det skal nemlig skrives og tinglyses, før handlen officielt er gået igennem. 

Når et skøde skal tinglyses, så læser advokaten handlens dokumenter igennem og berigtiger derefter bolighandlen ved at udfærdige et skøde og anmelde det i Tingbogen. Det er en opgave, der ikke tager lang tid at løse, og derfor bør prisen heller ikke være højere end 2.500 kr., forklarer Javed Aslam fra eBoligadvokat: “At skrive et skøde kan godt være lidt omstændeligt, fordi den digitale tinglysning ikke er udviklet med brugervenlighed for øje, men når først man har gjort det nogle gange, så er det ikke så svært. Derfor er der heller ikke noget, der kan forsvare en pris, som er højere end 2.500 kr.”

Køberrådgivning – den store pakke

Ønsker du at få fuld tryghed i din bolighandel, så er det en god idé at tage en boligadvokat med på sidelinjen helt fra start. Han eller hun kan nemlig guide dig igennem junglen af dokumenter, der følger med en bolighandel: tilstandsrapporten, servitutter på ejendommen, energimærkning, eventuelle anmærkninger, købsaftalen og meget meget mere. 

Samtidig har lokale boligadvokater som regel et godt kendskab til boligmarkedet i området, fortæller Javed Aslam, og de kan derfor være en god hjælp, når der skal forhandles pris: “Som lokalkendt boligadvokat får man et grundigt indblik i den aktuelle markedspris, og det giver et forspring, når der skal forhandles pris. Samtidig kan en advokat hurtigt påpege de eventuelle mangler, der er ved boligen og som har betydning for, om der bør gives et afslag i prisen.”

Prisen for komplet køberrådgivning er naturligvis højere end for skødeskrivning, men som regel ligger den omkring 6.500 kr. for et hus eller en ejerlejlighed. Men så får du også en komplet gennemgang af alle dokumenter og al den hjælp du har brug – og du få desuden udarbejdelse og anmeldelse af skødet med i prisen. Du skal bare huske, at selve tinglysningsafgiften til staten ikke er inkluderet, så den må du ikke glemme i dit budget.

More articles