SABU_formand_stopper

SABUs formand stopper.

 

Bo Bøgeskov kaster håndklædet i ringen før tid og opgiver kampen for sjællandsk boksning.

 

Et historisk farvel til den længst siddende SABU-formand.

 

12 års frivilligt og ulønnet arbejde som formand for SABU var nok. Dels på grund af de mange timers arbejde og dels på grund af, at det ofte er ørertævernes holdeplads.

 

Ildsjælen Bo Bøgeskov har som formand for lokalunion, samtidigt siddet i DABUs bestyrelse og siddet i eliteudvalget. Bo er ligeledes blevet brugt som landstræner ved forskellige internationale arrangementer.

 

Foruden alle disse poster, er der familie og arbejdet som sælger, der skal passes.

 

Det er forståeligt at Bo, af personlige årsager, har valgt at trække stikket og spytte tandbeskytteren ud for at trække vejret.

 

På vegne af de Sjællandske klubber, takker SABUs bestyrelse Bo Bøgeskov for hans store arbejde. Han har en stor ære i at Sjællandsk boksning aldrig er blevet hård ramt.

 

SABUs bestyrelse har allerede planen klar til at kunne tager over, hvor Bo Bøgeskov slipper taget om Sjællandsk boksning. Vi vil hurtigt få sammensat en bestyrelse, som kan arbejde videre med at promovere og udvikle Sjællandsk boksning. Det er en ansvarlig bestyrelse der her på kvindernes internationale kampdag kan meddele, at vi har to kvinder i bestyrelsen. Så snart alt er klart, giver vi meddelse på SABUs hjemmeside.

 

Endnu engang tak til Bo Bøgeskov for hans indsats. Vi ønsker alt muligt held og lykke i fremtiden.

 

SABUs Bestyrelse.

 

<<-Tilbage

Created by SABU - Webmaster kontaktes på sabu@sabu.dk