LotteRasmussen

Lotte Rasmussen sekretær i SABU

 

 

Lotte Rasmussen er i "mesterlære" som sekretær, under ledelse af SABUs rutinerede Anna Peters, som tidligere har siddet med den post, inden hun trådte til som kasserer.

 

Lotte er et ubeskrevet blad inden for boksesporten. Hun er blevet indraget i sporten via sin datters aktivitet i AIK Roskilde og derigennem har bokseklubben været dygtig til at indrage Lotte i foreningsarbejde. Efter to års arbejde i Bokseklubben, har hun overtaget formandsposten i AIK. Som et af de helt store projekter har Lotte sammen med hele klubben gennemført Get2Sport til en kæmpe succes. Her har hun fået unge drenge og piger ind i foreningslivet og udviklet dem til at stå med guldmedaljer om halsen til SM. Fire dage om ugen er hun i klubben, og sammen med sin bestyrelse/dygtige trænere har de fælles skabt vækst og idag er AIK en storklub.

 

Fra at være et ubeskrevet blad til at være sekretær i SABU, hvordan kan det lade sig gøre. Det har Anna Peters svaret på:

 

Jeg lærte Lotte at kende efter hun blev formand i AIK Roskilde. Hun ringede til mig kort tid efter og præsenterede sig. Jeg er blevet valgt til formand, fortalte Lotte, men har brug for din hjælp til at guide mig.

Har fået at vide at du sikkert kunne hjælpe mig da mange siger at du næsten ved alt om det hele, sagde hun. Selvfølgelig ville jeg hjælpe. På den måde lærte jeg Lotte at kende. En kvinde med god humør, altid smilende og glad , altid parat til at hjælpe andre og ikke mindst parat til at suge til sig af viden fra alle. Hun gennemførte med sin flid at stå i spidsen for DM i Roskilde - sammen med Jyllinge. Da Sabu så skulle have ny kasserer tænkte jeg at måske kunne hun overtage sekretærposten og så kunne jeg blive kasserer. Hun er altid glad og positiv . Derfor var jeg sikker på, at hun kunne servicere alle klubber under SABU med et stort smil og med et klart budskab: “Jeg er her for jeres skyld”.

 

Se det var en lille fortælling om Anna og Lotte.

 

Vi glæder os til at arbejde sammen med jer.

 

SABUs Bestyrelse.

Created by SABU - Webmaster kontaktes på sabu@sabu.dk