KentHansen

Kent Hansen, BK Tårnet Vordingborg er SABUs nye bestyrelsesmedlem.

 

Når Kent siger ja til noget her i livet, så involverer han sig 100%. Sådan er han som menneske, loyal og pligtopfyldende.

 

Han har netop rakt hånden frem til SABUs bestyrelse og sagt: "Jeg melder mig under fanen."

 

Kent Hansen er en rigtig ildsjæl. 12 år som næstformand, 17 år som træner i BK Tårnet og med erfaring som bokser, ved han hvad der skal til, for at en bokser udvikler sig i en boksering.

 

Han kender desuden SABU indgående fra sin post som breddeudvalgsformand igennem de sidste 8 år. Tidligere SABU træner og frivillig hjælper på mange SABU arrangementer igennem tidens løb. Normalt sidder Kent Hansen i ringhjørnet og sekundere sine boksere. Den post har han udskiftet med at stå midt i bokseringen som kampleder.

 

Ved siden af denne gerning vil Kent have ansvaret for breddestævner, Team SABU og være manden der leder SM. Kent er en personlighed der tager ansvar og der vil være mange opgaver han tager sig af.

 

Vi glæder os til det gode samarbejde med Kent Hansen i SABU

 

/Bestyrelsen

Created by SABU - Webmaster kontaktes på sabu@sabu.dk